Integrationsministeriet har inviteret NytNetværk Sønderborg til at deltage på den store inspirationsbasar ”Integrationsprisforum 2010”, mandag den 31. maj 2010 i Stakladen i Århus.
Arrangementet sætter fokus på det store integrationsarbejde, der foregår rundt omkring i landet. Det vil ske i rammerne af plenumdiskussion, workshops og en stor inspirationsbasar hvor man kan stifte bekendtskab med en bred vifte af integrationsarbejde.
Du kan møde NytNetværk Sønderborg ved vores cafébord på inspirationsbasaren i Stakladen i tidsrummet kl. 12.45 – 14.15 og igen kl. 15.30.