Simona Corda

 

Britta Slot Johnsen

 
 Ledelsesteam | November 2011 - maj 2012    Ledelsesteam | November 2011 - maj 2012  
     

 

Simona Corda, der kom til Danmark fra Rumænien i 2000, var med på det 1. forløb som mentee (2005 - 2006). Hun har siden været fast medlem af projektledelsen.

”Mit udbytte som mentee var helt klart at komme tættere på den danske arbejdskultur, mentalitet og på danske arbejdstagere/-givere i det hele taget. Jeg har i min mentor fået en veninde for livet og vi har altid fundet tid til at tale sammen om, hvordan jeg havde det i mit job”, fortæller Simona. Efter sit mentorforløb fik Simona job ved EUC Syd og sidder i dag som afdelingschef.

”Det har været afgørende for mig at have en mentor, der kunne stille mig de rigtige spørgsmål, så jeg blev afklaret med, hvad jeg brændte for, og hvordan jeg kunne fokusere på at opnå mine karrieremæssige mål. Derudover var hun en stor hjælp for mig til at finde ud af at bruge det netværk, jeg fik stillet til rådighed gennem projektet. Jeg greb muligheden og fik så meget mere end forventet ud af det. Efter deltagelse i NytNetværk Sønderborg er man virkelig klædt godt på til at imødekomme fremtidens udfordringer”, slutter Simona.

Simona kan kontaktes per e-mail eller på mobil nummer 51 31 47 78.

 

 

 

Britta arbejder på Business College Syd som konsulent og underviser i kursusteamet, hvor hun bl.a. arbejder med medarbejder- og lederudvikling. Gennem 23 år har Britta undervist i kommunikation og samarbejde, organisationsudvikling, grundlæggende ledelse samt vejledning og jobsøgning og har dermed en stor kontaktflade i det lokale erhvervsliv.

Britta siger: ”Som underviser lægger jeg vægt på at omsætte teori til brugbar praksis: ”learn it today, use it tomorrow”, at få deltagerne til at reflektere og få dem til at tro på, at de selv kan være med til at påvirke deres arbejdsliv.”

Britta har været med som mentor i Nyt Netværk Sønderborg i tre omgange og glæder sig nu til at arbejde i projektledelsen. ”Det er dejligt at være med i et projekt, hvor vores arbejde virkelig gør en forskel i forhold til at få højtuddannede nydanskere ind på arbejdsmarkedet. Det er en gruppe, som der ikke altid har været ret meget fokus på – ledige højtuddannede bliver tit overladt til at klare sig selv”.

Britta kan kontaktes per e-mail eller på mobil nummer 30 50 49 97.

 

 
       

Marie-Louise Biering-Nielsen

  Ole Malmgren  

 Ledelsesteam | November 2011 - maj 2012

 

 Ledelsesteam | November 2011 - maj 2012

 
 

 
 

Marie-Louise Biering-Nielsen er 32 år, stammer fra Odense og var mentor på 2010 – 2011 forløbet.

Efter endt cand.merc. uddannelse valgte Marie-Louise at flytte til Sønderborg med sin familie for at arbejde for Danfoss. 

”I løbet af mine 7 år i Sønderborg har jeg opbygget et stort lokalt netværk gennem deltagelse i musiklivet og som medlem af Junior Chamber International.

Mit arbejde ved Danfoss som proceskonsulent inden for supply chain har også bragt mig ud i verden, hvor jeg har arbejdet med projekter i kortere og længere tid i mange forskellige lande og kulturer."

Marie-Louise fortsætter: "Det var kombinationen af min erfaring med at tilpasse sig og navigere i fremmede kulturer samt mit lokale engagement som i første omgang gav mig lyst til at deltage i NytNetværk Sønderborg forløbet som mentor.

Jeg vil arbejde for at vi viderefører de gode resultater fra tidligere forløb, samt arbejde for, at flere nydanskere får drømmejobbet og nye rødder i vores dejlige lokalområde.

Marie-Louise kan kontaktes per e-mail eller på mobil nummer 51 51 37 64.

 

   

Ole Malmgren er kontaktperson til presse, sponsorer og samarbejdspartnere.

Han var projektleder på de tre sidste forløb (2008 - 2011) og mentor på det 3. forløb.  

”For mig var det meget tilfredsstillende at kunne hjælpe min mentee med at navigere i det danske samfund. Den glæde og taknemmelighed man møder, gør, at jeg vil prioritere det her projekt meget højt i min fritid”, siger Ole.

Der er også stor glæde i projektledelsen over den opbakning projektet får i lokalsamfundet. ”Stort set alle dem vi henvender os til, lige fra kommunalpolitikere, biblioteker, virksomheder til de lokale menighedsgrupper bakker op og vil hjælpe på alle mulige måder. Det bekræfter mig i, at der både er behov for et projekt som dette – og at der findes mange mennesker, som gerne vil bidrage til at nydanskere får en fair chance her i landet”, slutter Ole.

Ole kan kontaktes per e-mail eller på mobil nummer 23 39 75 32.

 
       


NytNetværk Sønderborg, c/o Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter, Perlegade 9, DK-6400 Sønderborg

leftMarginImg uemnuMarginImg contentMarginImg contentImg rightMarginImg